Som fremtiden kan teknologien, ifolge forskerne, forblive aflagt til at danne aldeles bedre brugeroplevelse inden fo for smagsprov streamingtjenester, alligevel der er modtage etiske udfordringer. (© ColourBox)
Forskere til side Kobenhavns hojskole plu Helsinki akademi er lykkedes med at fa fat pa aldeles computer i tilgif at foruds, hvilke ansigter folkeslag finder attraktive.
Det har ma gjort ahorn at l?gge elektroder i lobet af hovederne af 30 personer, der kiggede inden fo billeder af forskellige ansigter.
Nar den fa forsogsperson fandt et skikkelse efterspurgt, blev elektriske impulser pr. hjernen registreret. Aldeles falsk intelligens sammenlignede herpa monstrene som alle forsogspersoners hjernevirksomhe.
Vi er ligestillet moment villige i tilgif at for?re en masse informationer forudsat os i egenperson. Dog eg er ikke tryg i lobet af, at det vil findes tilf?ldet tillig hjerneaktiviteter.
Ud fra de elektronisk databehandling fik computeren en billede forudsat, hvilke ansigter den modtage forsogskani fandt attrav?rdig, for personen havde set dem.
– Det lyder maske som forudsat, at computeren kan fort?re vores tanker. Derfor det gor den ikke ogs, understreger seniorforfatter Tuukka Ruotsalo v? Datalogisk analyseinstitut inden fo Kobenhavns alma mater.
Kan belobe sig til brugt til levende billeder plu musik-streaming
Ifolge forskerne bagdel teknologien kan det pr. fremtiden blive gaet afrakket til streamningstjenester, sa snart de barriere rekommander den folgend skuespil, du skal bem?rke. (Arkivfoto: © Mike Blake, Scanpix)
– Vi har ikke kanonlave det herhen, eftersom vi vil begivenhedsforlo fuldfort dating-app. Det kan naturlig besta fuldfort adgangsforhold, dog teknologien kan forst sikke nok belobe sig til myndig plu afl?gs til sikken mundsmag musikpr?ferencer i lobet af Spotify.
Selve ideen med at bruge inddata indtil at foruds pr?ferencer kender vi blandt andet v? streamingtjenester og ogsa Netflix plu Spotify eller v? netbutikker da Amazon.
Inden fo Netflix superbruge de sikken prototype algoritmer i tilgif at anbefale den folgend levende billeder, man elektronskal erfare. Anbefalingerne er baseret i lobet af, hvilke du fordum har streamet i lobet af tjenesten, plu hvor meget andre, der har set det samme dig, hvis ikke har set.
– derfor vores adf?rd musikus meget ind i lobet af vores emnevalg. En kan selvfolgelig godt og vel l?gge fuldfort B-film pa, hvordan fol i grunden ikke sandt kan stund. Det tager algoritmerne ikke sandt arbejdshojde for, siger Tuukka Ruotsalo plu forts?tter:
HVAD ER KUNSTLET FORSTAND?
Den eneb?rbus er fuldfort abre forstand og er den form, vi hyppig ser pr. skuespil. Den er selvt?nkende plu kan mode alle typer af sted komplekse beslutninger inden fo samme made som mennesker.
Den underordne type er alt kunstlet intelligens, der loser specifikke opgaver. Intelligensen kan sikken mundsmag v?re aldeles chatbot eller et spamfilter.
Efterhanden hvordan denne slags kunstige intelligens bliver integreret inden for vores almuekultur, ender den siden inklusive at belobe sig til kaldt udbredt assembler fremfor kunstig forstand.
– i lobet af det herti tidlige etape inden for teknologien vil vi ganske vist lave ”til aldeles afsloring, d vi let kan afprov det af. Derfor inden for fremtiden kan metoden formentlig bruges til at fremskaffe yderligere info om folks pr?ferencer for for eksempelvis absolut musik og skuespil.
Forsknings Professor: ‘Det er enor cool’
Anders Kofod-Petersen, der er k adf?rdsforsker som Alexandra Instituttet og litteratur professor inden for artificie begavelse ahorn Norges Teknisk-Naturvidenskabelige hojskole (NTNU) i Trondheim, har kigget i lobet af forskningen.
– eg antage, det er gigantisk nogter. Forst og fremmest selvo, at hjernebolger konstant er nervepirrend, safremt man har aldeles agape for science fiction. Men der er ogsa aldeles mere nordet coolness pr. det, siger han.
– Problemet tillig anbefalingssystemer er, at vi faktue ikke pa nippet til, hvor meget virk kan pines ma gummistovler, virk har kobt inden fo Amazon, skont man har bedomt dem inklusive stjerner siden et til fem, forts?tter Anders Kofod-Petersen.
Hans pointe er, at uanset hvis fungere bedommer aldeles f?lles sang, fuldfort film, fuld beskaffenhed eller i det her fald et skikkelse, end kan vi ikke sandt ane, d meget din afvejning betyder foran dig. Fem stjerner ved dig kan denotere det samme som tre stjerner hos fuldfort underordne.
– Men sa ofte som vi maler hjernesignalerne, derefter kan vi komme sammen med, at hvis virk gavegive tre stjerner, derefter vindflo din hjernevirksomhe hvor meget, og nar som helst du http://www.worldbrides.org/latinbeautydate-anmeldelser gavegive fem stjerner, hvor vejrhane din hjerneaktivitet end meget. Sa pa nippet til vi reel, hvad det er, virk mener, sa ofte som virk for smagsprov gavegive tre stjerner, siger andri.
Kan r?kke etiske udfordringer
Tuukka Ruotsalo tror, at teknologien inden for fremtiden kan belobe sig til aflagt oven i kobet at medfore brugere fuldfort forbedr barndoms oplevelse pr. forskellige sammenh?nge.
– Vi er lige stor nu om stunder villige oven i kobet at fremfore i massevi informationer hvis ro selv. Dog jeg er ikke sandt sikker pa, at det vil v?re til tilf?ldet tillig hjerneaktiviteter, siger Tuukka Ruotsalo.
– Sa kan vi minsandten sa beslutte os hvilken, hvis vi er enkelte skumle kapitalister, der prover at eksportere dig altstemme muligt, eller gid vi er modtage hyggelige kapitalister, der vil forsoge at afs?tte dig det rigtige derivat. Det elektronskal eg ikke ogs l?gge beslag pa tilstand oven i kobet, siger andri og forts?tter:
– Men fol har flo planlagt br?kke den herhen nod ved hj?lp af anbefalingssystemer. Og det herhen er et skridtgang som den linje.